Fibernet

Bestyrelsen antager, at I alle har modtaget brev fra TDC Net om gratis tilslutning af TDC NET Fiber. Der er alene tale om en fysisk fremføring af kabler til ejendommene samt tilslutning indvendigt. Ønsker man efterfølgende at få Internet via fibernettet, skal man tegne abonnement på dette via en leverandør. Det kunne være YouSee, men vær opmærksom på, at der findes også alternativer, der kan passe bedre til dit behov. 

VI ANBEFALER ALLE AT TAKKE JA TIL SELVE TILSLUTNINGEN – DER ER INGEN OMKOSTNINGER HERVED, OG DET ER EN FREMTIDSSIKRING AF SIGNALET TIL BOLIGEN!

Bestyrelsen har kontaktet TDC Net og anmodet om et møde med projektlederen på opgaven. Dermed håber vi at kunne sikre ensartethed med hensyn til fremføring af fiberkabler til ejendommene og få hånd i hanke med hvor og hvordan, der eventuelt graves op.

Vi vender tilbage med mere information senere, men opfordrer til at man hurtigst muligt – og inden 7. december 2020 – tilmelder sig på www.tdcnet.dk/fiber eller på telefon 7015 3525 mandag til fredag mellem 8 og 17.

Vi har på nuværende tidspunkt ikke nogen information om, hvornår arbejdet med at fremføre kablerne påbegyndes eller forventes afsluttet. 

m.v.h.

Bestyrelsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *