Kaffeklub

Kaffeklub – uformel og uforpligtende – tirsdage kl. 10.15 på bænkene ud for Fælleshuset

(dog kun hvis vejret tillader, idet vi er udendørs)

Det er svært at være stille, når der er pilates tirsdage i Fælleshuset. Mange har noget på hjerte, alle er nysgerrige, og vi glæder os til pausen, for at dialogen kan fortsætte. I dag var der fransk grammatik og vinduespudsere på tapetet. Der blev udvekslet erfaringer, småsnakket og sagt tusind tak for i år til Mia, for nu er sæsonen slut.

Vi vil stadig gerne holde snakketøjet vedlige, det skulle jo nødigt komme ud af form, derfor denne ide om at mødes, hygge og snakke om løst og fast – måske luftmasker og fastmasker

Man kan selv medbringe kaffe, ellers koger vi en kande vand og bruger Nescafé. For ikke at belaste Fælleshuset bedes man selv medbringe krus lige som mælk og sukker, hvis det ønskes.

Klubben er ikke kun for Mias gymnastikpiger – så bare mød op, den er også for tedrikkere;-)

Tirsdagspigerne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *